Jeg har købt en drone

This week..

blog-fotografSom noget nyt på bloggen, vil jeg snakke lidt om ugens planer og ikke mindst udfordringer. Jeg elsker at have gang i mange ting på samme tid og glemmer derfor også nogle gange, at få sat mig ned og ordret nogle af de mange praktiske ting, som der skal gøres. Jeg tænkte derfor det kunne være sjovt, at skitsere lidt at det ned på bloggen hver mandag, samtidig med at jeg fortæller jer, hvad min uge kommer til at gå ud på, foruden min daglige gang i fotostudiet i Ikast, hvor jeg jo er fuld tid ved siden af bloggen og mit dejlige liv i Vejle.

I den kommende uge: skal jeg have svaret på en hulens masse mails, bestilt hotel ophold til Rene og jeg (til den kommende weekend – sent jeg ved det, men har skudt det fuldstændig ud af hovedet). Jeg skal blive bedre til at spise frokost (glemmer det nærmest hver dag). Derudover skal jeg have åbnet op for min youtube og lagt den første video online – som bliver om droneflyvningen igår. Jeg vil derudover godt finde nogle vitaminer/kosttilskud til mit hår (nogle forslag??)

modeblogI den kommende uge skal jeg….

Mandag: jeg nupper et hold i Fitness World – H.I.T, hvis nogen skulle kende det. Ekstremt hårdt, men man har det bare så godt efterfølgende. I aften håber jeg lidt på, at Rene gider hjælpe med at animere noget til min youtube (han er en haj i after effects)

Tirsdag: jeg har sat mig for at stå ekstra tidligt op, så jeg kan nå og svare på en masse mails, inden jeg smutter ud af døren og sætter mig i bilen til Ikast. Ellers står den på en stram op time i FW og så er det mig der står for mad derhjemme om tirsdagen.

Onsdag: hvis jeg når det, nupper jeg endnu en stram op time i FW efter arbejde, men jeg har vidst ret meget at se til onsdag på jobbet og så kommer Renes kammerat om aftenen – jeg har nemlig købt denne lampe fra House Doctor, som jeg glæder mig til at få hængt op i vores stue.

Torsdag: Astrid (vores SoMe specialist) og jeg har arrangeret et blogevent for Meraki, så foruden arbejde, skal vi have pakket lidt goodiebags, pyntet op i vores showlab og sat op til, at de kan afprøve alle Merakis mange lækre produkter. Det bliver skide sjovt, men sikkert også en rigtig lang aften for vores vedkommende.

Fredag: jeg har brugt de sidste mange weekender hos veninder, fejret min fødselsdag og egentlig bare været ude af lejligheden, så jeg glæder mig til en fredag aften på sofaen med min kæreste, bland selv slik og x-factor i baggrunden.

Lørdag-søndag: for noget tid siden fik jeg et gavekort til et hotelophold, så min kæreste og jeg har planlagt at tage væk i weekenden. Dog ikke så langt væk igen – jeg glæder mig til at fortælle mere og muligvis lave lidt video derfra.

Rigtig god uge til jer! 

   

2 kommentarer

  • ida

    ang. vitaminer/kost tilskud til håret, så kan jeg kun anbefale silica extra pillerne fra Berthelsen. De er virkelig gode til både hår og negle, mine negle er så svage når jeg ikke tager dem.

    Matas har også silica piller, men jeg syntes jeg oplever min hud reagere lidt på den. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har købt en drone