Jeg skal have briller

Er du uddannet fotograf?

fotograf-vejlefotograf-koldingjoannafotograf-joannaDet spørgsmål får jeg af og til – eller ren faktisk flere gange ugentlig. Dertil kan jeg kun sige nej. Min far er gammel entusiast fotograf og jeg har derfor fået stukket et kamera i hånden meget tidligt. Længe før jeg startede bloggen for 6,5 år siden. Det har derfor altid lagt meget naturligt til mig, at have øje for små detaljer og fange gode øjeblikke. I mens jeg gik på htx, fik jeg en større og større interesse for at fotografere og tog derfor nogle små jobs for diverse virksomheder og privatpersoner. Lige efter gymnasiet, fik jeg tilbudt at arbejde hos Packshoot, som primært er et packshot og stilbillede studie.

Packshot fotograf hos Packshoot A/S
Jeg lærte virkelig meget og udviklede mig rigtig hurtigt. Det var også her, jeg startede min egen virksomhed ved navn Stylefoto, og ved siden af jobbet hos Packshoot, startede jeg også freelance hos Ecooking / House of Cosmetics, hvor jeg skød stylebilleder. Jeg brugte samtidig året efter gymnasiet, som en slags sabatår – så efter et halvt år hos Packshoot, hvor jeg blandt andet skød billeder for Magasin og Bianco, rejste jeg et halvt år til Australien.

VIA Design / TEKO – visual fashion communication
Efter min rejse til Australien, flyttede jeg direkte til Herning, fordi jeg havde en stor intention om, at læse enten Branding og Marketing eller Indkøb. Faktisk havde jeg længe sagt til mig selv, at min passion for at tage billeder, ikke skulle gå over og blive et fuldtidsjob, for så ville jeg sikkert mistet passionen for det. Jeg fandt dog hurtigt ud af, at jeg brændte langt mere for Grafisk design, styling og at skyde billeder, end alle de kedelige ting ved marketing. Jeg søgte derfor ind på visual fashion communication (grafisk design) efter vores 1. semester, som var en slags grundforløb.

fashionary-fotografStylefoto (eget firma)
Jeg startede som sagt eget firma, da jeg arbejdede i fotostudiet Packshoot. Til at starte med, brugte jeg egentlig mest mit eget firma, til at fakturere Packshoot for det arbejde jeg lavede for vores kunder. Men efter min rejse til australien, begyndte jeg faktisk at tage diverse bryllupsbilleder og lave andre små opgaver for folk. I kan eventuelt kigge lidt i min portfolio HER.

fotograf-blogFreelance opgaver for Ecooking, Danish retro og studerende på VIA
Ved siden af mit studie på VIA Design, tog jeg ret mange små opgaver ind. Dels fordi det var sjovt og lærerigt og dels fordi, at jeg faktisk gik og halv kedede mig lidt på uddannelsen. TEKO eller VIA Design, som det jo har skiftet navn til, er et super godt springbræt til mange ting og jeg synes bestemt man får kendskab til mange ting – desværre havde jeg nok bare en del viden i forvejen. Jeg brugte derfor heldigvis tiden fornuftigt, på at udvide min portfolio.

w20-blogPraktik hos W20
Som en del af min uddannelse som grafisk designer, skulle jeg i praktik. Min udlængsel var stor efter at have boet i Australien, så derfor søgte jeg ind som grafisk designer hos diverse magasiner og bureauer i København. Jeg endte med at have en telefonisk samtale og løse denne opgave for W20, hvorefter jeg startede i praktik hos dem i sommeren 2015.

Headhuntet til House Doctor group
En dag imens jeg sad på W20, blev jeg ringet op af min nuværende chef. Samtalen lød nogen lunde således “Hej, jeg ringer fra House Doctor” – tankerne fløj igennem mit hoved. Har jeg gjort noget galt? Hvem er det nu lige House Doctor egentlig er? Vil de have taget nogle billeder? – og inden jeg fik tænkt videre, fik min nuværende chef heldigvis forklaret mig, at de stod og manglede en fotograf og havde tilfældigvis hørt om mig. Kæmpe tak til hende stylisten, som havde fortalt dem om mig – men jeg følte mig simpelthen ikke klar. Ikke klar nok, til at flytte fra København. Den by summede af liv og det gjorde Ikast og Jylland generelt bare ikke!

Der gik måske næsten en måned – hvor det så gik op for mig, at det lige vare sværere at finde en ny lejlighed/værelse, end jeg lige havde troet. Så jeg tænkte “Nåe ja, hvorfor ikke sætte et møde op og se hvem de er”. Det var nok den bedste beslutningen, som jeg fik truffet der! Vi mødtes i vores showroom, hvor vi snakkede lidt om hvem de var, hvem jeg var og så viste jeg dem lidt af mit arbejde. Vi snakkede sågar også løn og så smuttede jeg ellers tilbage til København. Nogle få dage efter, blev jeg ringet op og fik besked på at jobbet var mit, hvis jeg stadig var interesseret – og det var jeg!

Stylist og fotograf – uden uddannelse
Uddannelse og erfaring – disse behøves ikke gå hånd i hånd, og det gjorde de ikke for mit vedkomne. Jeg er ikke uddannet fotograf og har faktisk heldigvis altid kunne læne mig op af en god fotograf kollega, men eller blot stået på egne ben. Jeg har aldrig rigtig troet, at jeg skulle leve af at tage billeder og derfor ikke gået den vej – men på den anden side, så tror jeg også på, at man sagtens kan komme langt med en masse erfaring.

Så altså, svaret er – næh! Jeg er ikke uddannet fotograf, men heldigvis er jeg blevet født med øjet for det.

1 kommentar

  • Jeg ELSKER det her indlæg! Det er så godt et eksempel på, at man kan komme langt, og nogle gange endda længere, med rigtigt god erfaring frem for en fin uddannelse. Du er virkelig sej!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg skal have briller