ONE MORE BOMBER

GUIDE TIL KØB AF KAMERA

Et par stykker af jer har spurgt, om jeg ikke nok ville guide jer til hvilket kamera I skal købe, hvis I er nybegyndere og helt lost. Først og fremmest vil jeg lige sige, at bare fordi man køber et spejlrefleks, er det ikke ensbetydende med at I får gode billeder. Billederne afspejler sig altid af fotografens baggrund og viden omkring billederne. Blandt andet med iso, lukketid og blænde samt hvordan man vælger sit motiv og ikke mindst hvilket objektiv man vælger (skal nok lave et indlæg om objektiver en dag).

Nikon eller Canon? Denne krig kunne fortsætte til uendelighed. Det er virkelig en smagssag. Nikon og Canon er to lige gode kameramærker og det er netop også derfor jeg har valgt at komme op med både råd til køb af Nikon og Canon. Jeg har selv altid været til Nikon, da jeg bedst kan lide dens indstillinger. Dette er jo igen en smagssag. Nu har jeg lånt et Canon i næsten en måned og på den måde prøvet det af også. Prøv både Nikon og Canon af, og mærk efter hvad der passer jer bedst. Det hjælper ikke altid at lytte på hvad andre siger om de to mærker.

Helt nybegynder

Nikon D3100 – hvis I aldrig har haft et spejlrefleks, er dette helt klart et godt valg og især til prisen. I kan nemlig få det med en 18-55 linse for 3000 kr. lige her. Kameraet har nogle nemmer indstillinger og kan også filme i HD. Den har 14,8 pixels, hvilket er længe når, da man aldrig kommer ud for at skulle forstørre et billede mere end A3.

Canon 1100D – igen et helt fantastisk kamera, hvis man er nybegynder og hellere vil have Canon. Kameraet har 12 megapixels og kan også filme i HD. Det er utrolig nemt at betjene og de fleste indstillinger er lige til. Pris: 2650 kr. kan købes lig her

Lidt øvet

Nikon D5100 – med 16,2 mp – dette kamera er mit gamle kamera. Jeg brugte det til photoshoots og det har virkelig været min følgesven. Som sagt, hvis man kan finde ud af at indstille sit kamera ordentligt, så kan man få nogle fantastiske billeder. Kameraet har flip-skærm og kan filme i HD. Pris: 3800 kr. kan købes lige her.

Nikon D3200 – dette er den nye udgave af Nikon D3100 (begynder kameraet). Dette kamera har hele 24,2 MP og kan lige som de andre filme i HD. Dog har dette ikke flip-skærm. Hvis I ikke har så meget brug for en flip-skærm, ville jeg helt klart vælge dette istedet for D5100’eren. Men husk på ikke at tænke på hvor mange mega pixel det har. Bare det har over 12 MP er det længe nok. Pris: 4000 kr. kan købes lige her.

Canon 600D – canons kamera til dem der måske har haft et spejlrefleks før. Det er et utrolig lækkert kamera med 18 MP og HD-film. Det jeg dog synes er ulempen ved Canon, er at billederne altid er meget lysere på kameraet, end når de kommer over på computeren, og dette er for mig et stort minus. Pris: 4500 kr. kan købes lige her.

Håber det kunne hjælpe jer lidt. Ellers er I velkommen til at spørge for mere hjælp. I må meget gerne LIKE min fotograf side på facebook lige HER, hvor jeg løbende ligger nye billeder op. 

7 kommentarer

  • Årh, hvor er det dejligt at se dette indlæg komme frem, jeg har fødselsdag rundt om hjørnet og vil gerne have et kamera, men hvis jeg skal vælge mellem de 2 øverste hvad ville du så synes er bedst, vil super gerne have et canon!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Der er ingen der har råd til at give mig det kamera så bliver nødtil at tage EOS 1100D.. selvom jeg har hørt fra folk det ikke er særlig godt, har ligesom ikke lige 6000 kroner lige i lommen til det andet kamera.. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Berit C.

    Super godt indlæg, ligesom jeg faktisk havde efterspurgt det på en anden blog :-). Mange tak

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvilket har du? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Dejligt informativt indlæg. Jeg har selv canon 1100D, da jeg er nybegynder og er begyndt at blogge. Jeg er rigtig glad for det og som du siger, så er det nemt at bruge, hvis man ikke har haft spejlrefleks før 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Amalie S

    Det er så fedt at du tager dig tid til at lave sådanne indlæg! Jeg glæder mig til et om objektiver. Jeg har selv et Nikon d3100 kamera, med standartobjektivet 18-55mm. Jeg kunne vildt godt tænke mig at begive mig ud i lidt mere, og eksperimentere med at få det til at se lidt mere prof ud. Har du nogen gode ideer til objektiver, til sådan en som mig? 🙂
    Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt enig med dig I hvordan man bør vælge DSLR. Prøv det i hånden og prøv funktioner af. Så ved man om det passer til fingerne og hvordan det hviler i hænderne. Jeg er selv mest til Canon efter “hold i hånden” testen.

    Når kameraet er købt er næste skridt at bruge det … rigtigt. Det er ikke nemt.

    Jeg har skrevet en App til iPad på dansk og en på engelsk der fortæller om grundbegreberne og hvad der er vigtigst at have styr på når der skal snuppes billeder med et spejlreflekskamera.

    Dansk Guide kan ses her: http://bitspot.dk/blog/spejlreflekskamera-guide/
    Engelsk Guide kan ses her: http://bitspot.dk/blog/dslrguide/

    Ellers god vind til alle jer der hopper på spejlreflekskamerabølgen! Der gik et lille år før jeg selv synes mine billeder blev som jeg ville have det i forhold til kameraet.

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

ONE MORE BOMBER